Astma er langt mere udbredt end forventet og ofte underkendt. Symptomerne er ofte sparsomme og ukarakteristiske såsom hoste, træthed, åndenød ved anstrengelse.
Korrekt diagnose og behandling med moderne astmamidler er essentielt. Målsætningen er en normal tilværelse ved mindst mulig brug af medicin. Er der en bestemt årsag til astmalidelsen, er en målrettet indsats mod denne af afgørende betydning for en succesfuld behandling. Allergivaccination kan være en del af behandlingsplanen ved allergisk betinget astma.
Nøglen til at nå det optimale behandlingsresultat er vejledning og uddannelse af astmapatienten.